Hvad er Koldfronten?

Koldfronten er en podcast skabt og medvirket af værterne Daniel Frank og Søren Meinertz, der ubegrænset og ufiltreret deler deres holdninger og synspunkter om tilværelsen, samfundet og alt det, der omgiver os. På en timelang rejse vil du blive taget igennem de mest relevante samfundsmæssige nyheder og historier, som ofte vil resultere i en positiv eller negativ dom, afhængig af den danske samfundsudvikling.

Hvorfor skal du lytte til Koldfronten?

Som lytter bliver du vidne til en fri snak mellem to mennesker, som, ligesom dig selv, har en personlig overbevisning og en trang til at “tænke højt”. Sammen kan vi bremse lidt ned og tage en pause, hvor man giver Danmark en velfortjent tilskyndelse.

Selvfølgelig skal det hele ikke være så alvorligt, og der er også plads til sjove anekdoter, både personlige og offentlige, anbefalinger af film og serier, spændende interviews med gæster og meget andet.

Giv os en chance

Lyt til den seneste episode af Koldfronten. Måske bliver du glad for det.

Vi vil anbefale at lytte til den seneste episode af Koldfronten. Måske bliver du glad for det.

Vi er opmærksomme på, at det kan være udfordrende at forpligte sig til noget nyt. Det er for eksempel, hvorfor du bruger en time på at beslutte sig for, hvad du skal se på Netflix, og hvorfor du altid bestiller den samme pizza.

Men det er ikke fair at dømme en film ud fra dens plakat, og man kan ikke sige, at man ikke kan lide en anden pizza, før man har prøvet den. Det samme gælder for podcasts. Vi er klar over, at der er mange andre gode podcasts, som man kan vælge imellem. Men nu er du her, og du har alligevel lige binge’d dine yndlingspodcasts, så hvorfor ikke give Koldfronten en chance?

Vi kan garantere, at du ikke vil blive skuffet, og hvis det mod forventning ikke skulle være tilfældet, er du mere end velkommen til at bedømme Koldfronten, der hvor du normalt lytter til podcasts. Men, med 4.016 downloads kan det da ikke være helt så skidt.


Her kan du høre Koldfronten

Apple PodcastsSpotifyGoogle PodcastsCastBoxDeezerHimalaya.comPlayer.fmAmazon MusicPocketCastsTuneInRadio PublicStitcherOn Air - onair.dkDanske Podcasts - danske-podcasts.dkJio Saavn

Historien

Den 11. november 2018 får radioprogrammet “En go’ morgen” sin debut som morgenshow på VibeFM. Bag mikrofonen sidder bl.a. Daniel Frank, der på tidspunktet er medvært og tekniker på programmet, som omhandler nyheder, sjove indslag, konkurrencer og lytteropkald. Efter ganske få udsendelser gæster Søren Meinertz programmet som filmanmelder, og bliver senere integreret som fast medvært.

Efter få måneder overtager Daniel og Søren værtsrollerne, og efter afviklingen af radiostationen VibeFM bliver programmet omdannet til podcast, som efter lanceringen opnår stor lyttersucces. Programmets omhandling tager en drejning og bliver et mere samfundsaktuelt taleprogram, hvor Daniel og Søren ytrer sig om det der sker omkring os.

Titlen “En go’ morgen” stammer fra en synergi mellem VibeFMs daværende slogan “Mere af det go’e” og øvrige radioprogrammer som “En go’ formiddag”, “En go’ eftermiddag” mv.

Efter afviklingen af VibeFM og de mange ændringer i programmet, giver titlen pludseligt ikke længere mening, og den 1. november 2021 ændres podcastens titel til “Koldfronten”.

Daniel Frank og Søren Meinertz indspiller podcast ved Hobro havn.

Hvorfor “Koldfronten”?

På Wikipedia – stedet hvor sandhederne skal findes – kan man læse følgende:

En koldfront er grænsen mellem to luftmasser med forskellig temperatur i atmosfæren, hvor en koldere luftmasse fortrænger en varmere. En koldfront udløser ofte kraftig nedbør fx skybrud, eventuelt kombineret med torden og hagl.

I “Koldfronten” er du vidne til en samtale mellem to mennesker, der ytrer deres mening om tilværelsen, samfundet og alt det, der sker omkring os. Når der er for meget varm luft i en kold og kynisk atmosfære, kommer nedbøren med 200 km/t. Daniel og Søren er “Koldfronten”.

Værter

Daniel Frank

Vært og producer

Uddannet Web-integrator ved Media College Aalborg i 2011. Autodidakt lydproducer, speaker og radionørd siden 2005. Stifter af radiostationen VibeFM i perioden 2012 til 2020. Har tidligere arbejdet som teknisk supporter ved webhostingselskabet Simply.com, og arbejder i dag som TV-producent og tekniker ved Derby25 LIVE.

Søren Meinertz

Vært

Uddannet Cand. mag. i engelsk og mediefag ved Aalborg Universitet. Frivillig ungdomsvejleder ved headspace i Aalborg. Filmelsker og filmanmelder. Har tidligere arbejdet som vejleder ved UU-Aalborg og Jobcenter Aalborg, og arbejder i dag som vejleder ved Odsherred Kommune.